Hos Maggie – en perle i Viborg!

414823_386767581339123_1651744925_o

En helt særlig stemning..

Kender I det - at I kommer ind i en forretning og så får I bare dén der helt særlig følelse i maven - følelsen af, at I er havnet det helt rigtige sted?

Sådan fik jeg det første gang jeg satte mine ben i "Hos Maggie" i Viborg. Husker det tydeligt, det var en varm forårsdag i april sidste år. 

Jeg blev mødt af to smilende piger, indehaverne Malene og Gitte, siden hen har de fået ansat deres søde elev Simone.

På billedet er det fra venstre Gitte, Malene og Simone. Der er altid højt til loftet, humøret er i top og det er aldrig kedeligt at handle hos dem!

15672542_1568074576541745_1678455237607276215_n

Høj service, kvalitet, loyalitet og ærlighed..

...Er nok de ord, der kendetegner deres forretning allerbedst. Du kan være helt sikker på, at du har deres fulde opmærksomhed, uden at den bliver påtrængende. De har mange års erfaring og aflæser lynhurtigt deres kunder og så er de ÆRLIGE! De har rigtig mange, loyale kunder, som kommer igen og det er fordi, at de formår at "favne" deres kunder. Der er altid kaffe på kanden og plads til en snak om løst og fast. Du vil opleve at få et boost til selvtilliden, da de også mestrer at komplimentere, ærligt og oprigtigt, og DET elsker jeg dem for! Det er på ingen måde påtaget og du mærker virkelig at de mener det. Det var der mange som kunne lære meget af! (Jeg er normalt modstander er udråbstegn, men synes de passer meget godt til disse sætninger, da jeg VIRKELIG mener det er vigtigt).

Da jeg besøgte Hos Maggie første gang i foråret 2016 blev jeg som sagt mødt af 2 smilende og imødekommende piger, som sprang rundt for at finde tøj, som jeg kunne prøve og som de liiiiige tænkte var noget for mig - og de ramte spot on! I prøverummet ved siden af mig, var Birthe, en af deres ældre kunder og hendes mand sad bænket og nød en kop kaffe imens hun prøvede tøj. Vi fik en god snak og inden længe var gardinere trukket fra, det var meget nemmere, vi ville jo også gerne se hinanden i det tøj vi hver især havde i prøverummet. Ja, og hendes mand var også frisk med kommentarer og opmuntrende bemærkninger, det var da skønt. 

Sidenhen har jeg fået et tæt samarbejde med Malene og Gitte og jeg sætter stor pris på dem begge. Og selvfølgelig deres sødeste elev, Simone, hun er den sødeste pige og en arbejdshest uden lige.

Foråret er på vej...

En anden ting som jeg også synes er så fedt ved deres forretning er, at de udover at have mere end 20 spændende mærker i tøj, også har et lækkert udvalg af sko, tørklæder, strømpebukser og andre accessories - du kan få det hele til dit outfit, uanset årstid. De har også et stort udvalg af de eftertragtede FitFlop sko og sandaler.

Lige nu bugner butikken med nye forårsvarer - her et par eksempler fra My Little Curvy Love samt MAT., begge meget lækre mærker. Jeg ved at de næsten dagligt pakker nye kasser ud og de kan godt mærke at kunderne har glædet sig, de har drøntravlt. 

De er gode til at forkæle deres kunder og arrangerer flotte modeshows og andre spændende events og der er altid fuldt hus. Stemningen er i top og alle føler sig godt tilpas i den afslappede og trygge atmosfære og det er virkelig guld værd. 

For at følge med i deres events, konkurrencer og gode tilbud, vil jeg opfordre dig til at LIKE DERES FACEBOOKSIDE - så kan du hele tiden holde dig opdateret. 

Vi tog forskud, sammen med Tanja, på deres 5 års fødselsdag i København, da vi fulgtes ad derover i forbindelse med modeugen i starten af februar. Vi tog på Toastbaren "Fætter Fætter" - det var lækkert og billigt, og kan helt klart anbefales.

 

16640878_1623171951032007_2334758892960997254_n 13907195_1413192175363320_4264337120945742870_n

16425972_1619070551442147_3326684916699132734_n16602568_1621004277915441_3131942802741701551_n16472913_1614533085229227_6815120933151016977_n

5 års fødselsdag - DET skal fejres med en GIVE AWAY!

I forbindelse med Hos Maggies 5 års fødselsdag, vil de gerne udlove et gavekort på 500 kr. til én af mine/deres følgere på Instagram - se HER hvordan du deltager.. (Du skal have en profil på Instagram for at deltage i konkurrencen!) 

Vi trækker en vinder fredag den 24. februar kl. 12.00 - held og lykke!

Comments

comments