
Plaisir lingeri - "Embrace your curves"
Du kender det godt - følelsen man har, når man ved man er klædt lækkert på - fra inderst til yderst. Det hele starter jo sådan set med det lingeri vi tager på - det giver ihvertfald mig sådan en dejlig "lækkerheds følelse" når jeg ved, at jeg har noget lækkert og smukt på inderst.
Det gamle danske mærke Ulsø Design - idag Plaisir, kan i mine øjne noget helt særligt, når det kommer til lækkert lingeri til kurvede kvinder.
De er dygtige til at lave gode bh'er og nogle meget velsiddende trusser - er stor fan af deres g-strings, da de er brede og bliver siddende hvor de skal.
Ikke nok med de gode trusser, så laver de også FASHION lingeri til os med den fyldige barm - de laver bh'er op til H-skål og omkreds 105, og mange trusser går helt op i str. 54 og de er rummelige i størrelsen. Nogle af bh'erne går kun til en G-skål, men jeg kan godt bruge dem, selvom jeg reelt er en 95H. Prøv at bestil en 95G, for mit vedkommende bruger jeg kun de allerfineste bh'er til festlige lejligheder, men det er klart at dine "hverdags bh'er" passer som de skal.
Jeg har givet Bodil og Lone inspiration til at lave den smukke BH med blonden op over brystet. Jeg synes vi manglede nogle af de smukke ting som laves til de tynde piger.. Mange af mine følgere klager også tit over deres arme, så jeg foreslog dem at lave en "bolero", som du kan bruge under en bluse eller kjole uden ærmer og som ikke fylder og varmer som en ekstra bluse fx. ville gøre.
Shapewear - prøv det
Jeg siger det HVER gang jeg har en kunde til styling eller afholder photoshoot eller andet event - HUSK at bruge shapewear. Og nej, det er ikke for at I skal se tyndere ud, men udover at give en god følelse, så "glatter" det lige lidt ud og tøjet sidder bare flottere. Det holder også lidt på de erotiske håndtag, hvis man leger John Travolta på dansegulvet. Mange siger: "Det er for varmt" "Det glider ned" "Det ruller op" - så har I ikke prøvet shapewear fra Plaisir, jeg siger det bare. De kan deres kram. De har shapewear i mange afskygninger, de har netop lavet en ny shape top, som også er anvendelig til bukser og kortere kjoler, den går lige ned over det kritiske punkt på hofterne - og har en rigtig god shape-effekt.
Jeg ELSKER især deres "Magic body controle" shape trusser. Nu tænker mange nok, at shapewear er lig med "sexforskrækkere" men næh nej.. Plaisir laver nemlig både kvalitets - og lækkert/sexet shapewear og det er altså prisværdigt, tak for jer! Også deres "Sally body controle" er super sexet og sofistikeret.
Endelig må vi ikke glemme GUDETRUSSERNE - kjoler og nederdele glider perfekt og du slipper for stikflammer mellem lårene!
Badesæsonen er lige om hjørnet..
...Og også her markerer Plaisir sig virkelig stærkt! Deres badetøj har fantastisk pasform og jeg synes de laver de flotteste bikinier og badedragter. De laver også en "Swimdress", en badedragt med en løs "kjole" udover, helt genialt.
For et par år siden, introducerede Plaisir et nyt produkt til deres badetøj - læs med her:
"VITA er navnet på dette revolutionerende stof, som er tyndere, dog mere dækkende, mere elegant, glattere og blødere med en mere moderne finish. Dette stof er uden sammenligning det bedste i sin klasse når man ser på styrken i materialet. Desuden er det skabt i genanvendt polyamid med lycra “extra life” fibre. Materialet er det nyeste inden for fremtidens badetøj, ligemeget om du er konkurrencesvømmer eller tiltrukket af hvide sandstande, så vil dette materiale holde kroppen på plads, svømmetur efter svømmetur. For fremtiden vil dette stof benyttes i al PLAISIRs badetøj"
For nærmeste forhandler, ring til Plaisir: 97 15 15 17
Følg Plaisir på både Facebook og Instagram
Har du brug for personlig og professionel rådgivning,så vil jeg anbefale at kontakte Rikke Harbo: email: rikke@rikkeharbo.dk eller på tlf: 23801109