Da mit liv tog en drejning…

For 2 år siden var jeg taget til Esbjerg for at overvære et Plussize event – vel nok det første af sin slags (ihvertfald som jeg havde kendskab til på daværende tidspunkt). De havde bedt mig komme til “casting” til modeshowet, hvilket jeg tit havde drømt om men aldrig prøvet. 

Det var den VILDESTE oplevelse! Mica, som var hende der valgte og trænede modellerne, roste mit udseende til skyerne, så jeg troede det var løgn! Jeg mødte en masse skønne kvinder og vi havde det så sjovt! 


Den weekend/oplevelse gav mig det VILDESTE boost – og når jeg ser tilbage kan jeg se at DET var vendepunktet for mig. Jeg så pludselig på mig selv på en anden måde, følelsen af at være god nok og faktisk også føle mig lækker, når jeg kiggede i spejlet, gav mig en fornyet energi på en eller anden måde.. 

Jeg blev både en gladere mor og en gladere kone. I oktober 2014 havde jeg den første aftale hos en fotograf og derfra gik det stærkt. I et år brugte jeg rigtig meget tid på at lave billeder og den feedback jeg har fået har været overvældende! I august 2015 startede jeg bloggen og i maj i år kunne jeg føje certificeret stylecoach til mit CV. 

I de 2 år der er gået har jeg mødt så mange fantastiske mennesker og fået nye venskaber, jeg føler virkelig at jeg LEVER og jeg elsker at komme ud og inspirere JER! Jeg er SÅ taknemmelig. 

Dette indlæg var ikke planlagt, men det er de 2 der kommer i weekenden, jeg skal bla. vise jer lækre sager fra Qúe og Ciso – endelig skifter vejret så det passer lidt bedre til årstiden. OG der kommer ikke bare én, men flere “GIVE AWAYS”..

Comments

comments