I søndags afholdte Venus & Mars XL i Rødovre Centrum deres store modeshow, hvor de viste et udpluk af dette efterårs flotte tøj, til os med kurver. Det unikke ved Venus & Mars XL er, at de udover at have en meget stor, lækker og flot afdeling til kvinder, OGSÅ har en rigtig flot og lækker herreafdeling til de fyldige mænd og det gjorde mig vildt glad. Det var første gang i weekenden, at jeg besøgte forretningen, jeg har tit besøgt deres hjemmeside og har altid været glad for deres store udvalg. Jeg synes de udmærker sig ved, at de udover at have lækkert tøj til begge køn, også er en forretning, som ikke går på kompromis med kvalitet. Jeg har haft møde med indehaveren, Bente, og der er ingen tvivl om, at hun er en kvinde der ved hvad hun vil have og det mærker og ser man også på webshoppen og i den fysiske forretning. Det oser af kvalitet og lækkerhed, og uanset om du skal bruge nyt hverdagstøj eller skal bruge den helt fine kjole til bryllup, galla eller andet, har de også her et stort udvalg.
Mærker som Kirsten Krog, Evelin Brandt, Gina Bacconi, og Tia er mærker, som oser af kvalitet og "avantgarde" - og så er det mærker der ikke forhandles af mange. Og jeg må indrømme, at jeg sætter stor pris på at komme ind i en lækker special forretning, som kan opfylde ALLE mine behov.
Personalet i forretningen er søde og imødekommende og meget kompetente. Bente har investeret i én af sine ansatte, som tog uddannelsen til Stylecoach og de bruger dagligt stilkernerne i deres arbejde med kunderne og kan kun medgive mig, at det er et fantastisk værktøj. Jeg synes, at det er altafgørende for en kundes oplevelse af forretningen som helhed, at man føler man har fået en god og kompetent service og går derfra med følelsen af, at personalet har gjort en forskel.
Modeshow efterår 2016
Modeshowet blev afholdt for ca. 150 mennesker, på festpladsen ved Magasin i Rødovre Centrum - dejligt med et engageret publikum. Jeg havde en skøn dag sammen med de andre modeller og det gjorde det ikke mindre sjovt, at der var et par "haner" i flokken!!
Jeg gik model i 3 runder og vil her indsætte link til de styles jeg havde på fra de forskellige mærker.
I første runde repræsenterede jeg Qúe og Handberg. Grå leggings fra Handberg, stylet med super flot kjole/tunika fra Qúe og udover bar jeg en vildt lækker indendørs/overgangs strikjakke fra Qúe.
I 2. runde repræsenterede jeg et andet af mine yndlingsbrand, nemlig N+ by NÖR Denmark samt Broch Leather.
Kjolen fra N+ har masser af draperinger hele vejen ned og rundt om kroppen og så er den lavet i deres kendte og vildt lækre jersey, den føles som en drøm! Og så kan den styles til både hverdag og fest. Du kan finde den HER.
Skindjakken (som også er en kjole) er superfed og kan netop bruges til begge formål - og generelt vil jeg sige, at Venus & Mars har MANGE lækre styles i lækkert skind
Sidst men ikke mindst, sluttede modeshowet af med en galla-runde og det faldt i rigtig god jord hos tilskuerne - vi så (og FØLTE os) også lækre og så elegante ud!
Som I kan se, så matchede vi 3 modeller i mørkeblå/marine - jeg følte mig SÅ SMUK i en drøm af en kjole fra Kirsten Krog. Kjolen som jeg havde på, finder du HER.










