2017 kan bare komme an!
Kære Ladies!
2016 har været et forrygende år - det er gået vildt stærkt og jeg har til tider haft svært ved at følge med. Foråret gik med at uddanne mig til Stylecoach, så blev det sommerferie og herefter fik jeg travlt med at afholde "style-events" rundt om i landet i løbet af efteråret. Jeg har mødt mange af jer, kære følgere, og jeg håber at komme til at møde mange flere af jer i 2017.
2016 var året, hvor jeg sammen med Plaisir, var med til at designe lækkert lingeri, det havde jeg aldrig troet, men jeg må indrømme at jeg er MEGA stolt af resultatet - sættet lander i forretningerne ultimo januar 2017.
Året bød også på nye samarbejdspartnere, ikke kun i Danmark men også i Tyskland og det glæder jeg mig til at gøre endnu mere ved i 2017. Jeg har mange ideer, så jeg glæder mig helt afsindigt til at tage hul på et nyt og spændende år, det bliver en FEST!
Jeg har STORE planer for jer de damer og jeg glæder mig til at fortælle jer endnu mere, jeg lover jer at det bliver VILDT FEDT!
Jeg vil stadig arrangere photoshoots med min gode ven og dygtige fotograf fra Holland, men det bliver i en "Vol.2" udgave, indholdet bliver med endnu mere fokus på DIG. Vi skal have skruet MAX op for din lækkerhed, så du kan mærke den indefra og ud - 2017 bliver året hvor DU skal shine og blive den bedste udgave af DIG.
2017 bliver året, hvor jeg vil gøre endnu mere for at bloggen hele tiden udvikler sig og forbliver interessant at følge - og det er her at DU kommer på banen!
Hvad savner du på bloggen? Hvad vil du gerne have mere/mindre af?
Jeg vil uploade videoer med styletips og ugens outfit, og i samarbejde med andre lave spændende inspirationsvideoer og så kan I også glæde jer til "inspirations aftener", hvor den får én på hatten med styling, make-up og andre lækkerier.
Til slut skal lyde et højt og rungende "GODT NYTÅR" med et stort tak for jeres støtte og opbakning, uden jer ville alt dette jo være ligegyldigt! I er fantastiske og jeg elsker jeres engagement!