Når man pludselig ser sig selv i avisen…

DSC_3329_w

Som I nok har set, så blev jeg sidste år interviewet af journalist Jacob Nielsen fra Lokalavisen.dk - han var interesseret i at høre om hvordan det er, som kurvet plussize kvinde, at agere rundt i modeverdenen og høre om hvordan markedet havde udviklet sig de sidste år. Ret hurtigt tog interviewet en drejning og kom til at handle om den "rejse" jeg har været på rent mentalt. Jeg har kæmpet med min overvægt siden jeg var barn og kan faktisk ikke mindes hvornår jeg IKKE har været på kur eller haft "Dunke-Dorte" til at sidde og hvæse på min skulder.

Jeg var så heldig, at jeg for snart halvandet år siden kom under Kennet Wedels vinger, han er personlig træner, livsstilscoach og kostvejleder, men det, der gjorde en forskel for mig, var hans humør og positive sind. Han gjorde rigtig meget ud af at lære mig, at jeg med en postiv tankegang kunne ændre meget, at jeg SELV skulle træffe et valg når jeg gik i seng om aftenen og når jeg vågnede, om jeg ville ha' en dejlig dag eller om jeg fra start ville have NEJ hatten på - og jeg må bare sige at det blev starten for min mentale rejse. Rejsen som idag har ført til, at jeg har sluttet fred med min krop.

Udover at møde Kennet, har jeg også været en tur på Brædstrup Livsstilscenter og det var også en fantastisk oplevelse, også selvom jeg ikke fik et vægttab med derfra. Jeg har mødt mange dejlige mennesker og fået en fantastisk veninde, som jeg aldrig kommer til at undvære igen, men udover det, så hjalp de mig også på rette vej rent mentalt.

Om en uge, den 24. januar,  starter jeg, sammen med 4 andre kvinder, et forløb med "Mariagerfjord på vægten" - for selvom jeg har sluttet fred med min krop, så vil jeg gerne i "bedre form".

Jeg elsker at danse, men er træt af jeg bliver så forpustet, at jeg ikke kan føre en samtale mens jeg danser. Jeg er træt af at blive forpustet blot ved at forcere en lille stigning, eller tage trapperne til 2. sal. DET vil jeg gerne gøre noget ved. I den forbindelse ryger der også lidt kg., men denne gang er det ikke endnu en kur, det er et mål om at komme i bedre form. Jeg gør det fordi, jeg føler mig besværet og irriteret over at være det, ikke fordi jeg føler "jeg SKAL", og det er nyt for mig.

Der er kommet rigtig meget fokus på det at være kurvet og plussize (kært barn har mange navne), men jeg synes heldigvis at holdningerne og tendenserne om idealmål er ved at ændre sig - i den positive retning. Jeg ved godt, at de ud fra BMI angiver om man er normal, overvægtig eller ekstremt fed, men jeg tror man skal kigge på meget andet end BMI-tal. Sundhed er mange ting. Selvhad og kropsskam er IKKE sundt, og det er der mange der lider under, uanset hvad deres BMI-tal fortæller om deres "sundhed". 

Jeg har altid troet, at "hvis bare" jeg kunne tabe mig og komme ned og veje 70 kg, så ville ALT blive godt og jeg ville få det fantastisk. Men det er ikke virkeligheden. Vi er mange, der hele tiden udsætter vores lykke, vi skal bare lige nå.............. Vi stiller store krav og forventninger til os selv, tit fuldstændige vanvittige og urealistiske mål. Og så vender jeg lige tilbage til "Dunke-Dorte". "Dunke-Dorte" blev navngivet på Brædstrup Livsstilscenter for længe siden, men det var faktisk rart at få sat et "navn" på den eller det, som i så mange år, har styret mit liv, min lykke. Det er rart at kunne råbe af hende! 

Tænk sig, hvad vi, og andre normalvægtige kvinder, har budt os selv i SÅ mange år.. Når jeg kigger tilbage kan jeg ikke helt fatte, at jeg skulle blive 35 år, inden jeg tog action.. Det er ikke noget der er sket over natten, men det er kommet i takt med, at jeg begyndte at få lavet modelbilleder, jeg begyndte pludselig at se mig selv med andre øjne. Jeg fik pludselig en masse positiv feedback, både fra venner, bekendte og mennesker jeg aldrig før havde mødt. Jeg sugede det til mig, det var også en ny følelse, at jeg pludselig var i stand til at lytte og tage imod. Jeg ved ikke om I kender det, en kollega kan sige "hold på du ser godt ud idag, sikke en smart bluse" - "arj, det er bare en gammel én, den er ikke noget særligt".. Jeg har aldrig været god til at tage imod ros, eller kritik, men det har noget at gøre med, at jeg altid har været min egen værste fjende. Eller rettere, "Dunke-Dorte" har, men jeg har givet hende lov. 

Mit råd er; STOP OP - mærk efter hvad der virkelig er VIGTIGT for dig, lige nu. Tror du virkelig på, at du bliver lykkeligere af at smide 10 kg huj hej, og så glemme alt omkring dig? Inkl. dig selv og din familie? Bliver du et bedre menneske, kone, kollega, veninde eller søster hvis du taber dig? Du er IKKE et dårligere menneske fordi du har for meget på sidebenene. Dem der synes det, burde kigge på sig selv, kigge sig selv i spejlet. Det er dem, som har et problem med sig selv, men det må du ikke lade gå ud over din lykke. 

Det er svært at forklare lige præcis HVAD der er anderledes, men formålet denne gang, er anderledes for mig. Nu handler det ikke om et "quickfix" i form af et hurtigt vægttab, men derimod om at bedre velvære og endnu mere overskud, rent fysisk. Sådan har jeg aldrig haft det før og det er en befrielse! 

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg faktisk har taget på i den tid hvor jeg har arbejdet meget med det mentale. Og det er sgu da lidt irriterende at mit bugnende tøjskab efterhånden "krymper" - jeg kan ikke blive ved med at gi' den tørre luft skylden.. smiler ;-) Mine erfaringer siger mig, at det hele snart ommøblerer sig lidt, i takt med jeg kommer i bedre form og det bliver dejligt. 

Det var mit længste indlæg til dato, jeg kunne have skrevet meget mere, og vil da heller ikke afvise at jeg laver kapitel 2, når jeg kommer i tanker om alt det jeg glemte.. Håber du kunne bruge det til noget - tænker du at andre kunne have gavn af at læse mit indlæg må du meget gerne dele det - tak for dig <3

Mariann Louise

 

 

 

 

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *