Ulla Dessous – lingeri i Rolls Royce klassen!

Jeg har haft den store fornøjelse af at besøge Rikke, hun er indehaver af “Rikke Harbo – din BH-specialist” og hun ER virkelig specialist!

Hun har et meget fint showroom i Hørsholm hvor der er et stort prøverum med god plads – dejligt lys, ja alt i alt en rigtig dejlig stemning.

Rikke har solgt lingeri i mange år, men kunne mærke på kunderne at der manglede noget ekstra, især til kvinderne med meget stor barm. Derfor besluttede hun at hun ville have fat i noget andre ikke havde men samtidigt noget som kunne dække behovet hos de kvinder, som har meget stor barm. I Change for eksempel, går BH’erne op i en J-skål men Rikke forhandler blandt andet et tysk mærke – Ulla Dessous.

Ulla går i flere af deres styles op i en 100 L. I de “mindre” skåle (f.eks. G-skål) går de op til 120 og på f.eks. Carmen uden bøjle endda op til 130 i omkreds. Det varierer lidt fra model til model alt efter hvilket snit der er valgt og hvilket materiale, bh’en er lavet i. Sports-bh’en Kate uden bøjler går op til en 110 N-skål mens den i I-skål går op til 130.

Som I kan se laver Ulla Dessous også lingeri som oser af feminitet, sensualitet og elegance ud over alle grænser – jeg synes denne serie er så sensuel og elegant, kommer til salg i oktober.

01_exclusive-line-571ca728 02_exclusive-line-efd531c0 03_exclusive-line-9c47bebb 04_exclusive-line-94682fae

Ulla Dessous blev grundlagt i Tyskland i 1948 af Gerhard og Eleonora Weidauer, som med to symaskiner under armen kom til Leinach fra Thüringen. I dag drives virksomheden stadig af familien Weidauer med 3. generation, Toni og Stella ved roret. Langt størstedelen af produktionen foregår stadig i Leinach, hvor der bliver syet i hånd og på symaskiner. Ligesom i familien Weidauer er mange af syerskerne 3. Eller 4. generation af syersker hos Ulla.

bøjle

mere ulla ulla

Det kræver meget at lave lingeri i store størrelser, for designet skal både være praktisk og støttende samtidig med, at det er smukt, sexet og feminint. Valget af materialer skal passe sammen med designet, og stofferne bliver udvalgt, så de både lever op til de praktiske krav og til udseendet. Desuden stiller Ulla Dessous krav til, at materialerne er produceret i Europa efter europæiske standarder, og broderier og blonder er fra Østrig og Schweiz.

Før en bh kommer i produktion hos Ulla Dessous bliver den testet af på kvinder i forskellig aldre og med forskellige kropstyper. På den måde bliver både pasform, model og materialer afprøvet på rigtige kvinder, før bh’en kommer i butikkerne. En bh skal i gennemsnit igennem 46 arbejdsprocesser, før det endelige produkt er klart. Men fingerfærdighed og den lange arbejdsgang betaler sig. Jeg fik lov at prøve, det jeg vil kalde deres “Rolls Royce” model til storbarmede kvinder (model Viola). For det første består sådan en BH af op til 55 stykker, ja du læste rigtigt. Skulderstropperne er foret med skum, så er du en af dem der i mange år har taget til takke med store, dybe røde fuger på skuldrene, fordi du simpelthen ikke har kunnet finde en BH der PASSER, så hør godt efter 🙂

03_viola-36f9fd30
Viola
01_viola-31f3526b
Viola
04_viola-7a412e6d
Viola

Da jeg startede med at skrive med Rikke fortalte jeg at jeg bruger en str. 90H i BH – da jeg fik hendes kyndige vejledning, ja hun behøvede jo nærmest bare kigge på mig, endte jeg i en 90K! Det lyder voldsomt og det ER en stor skål, men hold nu fast, jeg har ALDRIG haft så velsiddende en BH på før! Der var mere hold i den end i min sportsbh – uanset hvor meget jeg bukkede mig frem eller hoppede op og ned, ja, så sad mine bryster stadig hvor de skulle. SLUT med “4” bryster fordi de vælter ud over kanten – man kan MÆRKE den lækre kvalitet så snart du får deres lingeri i hænderne. Det der er endnu mere glædeligt er også, at de laver matchende trusser i op til str. 54.

 

Jeg har af Ulla Dessous, fået et meget smukt og lækkert, feminint sæt lingeri og denne BH laves til og med en L-skål. Her er billeder af mig, så kan du se hvordan det sidder på en kurvet krop i str. 50/52 – jeg føler mig sgu lækker i det undertøj!

Bh’en jeg har på er str. 90K og trusserne en “lux-string” str. 54 – de sidder fantastisk på min runde “po-po”, ikke noget der gnaver sig ind nogen steder! Der er rigtig meget støtte i BH’en – har aldrig haft en BH der sidder så “korrekt” før, hvis ikke Rikke havde vejledt mig havde jeg helt sikkert valgt en 90H, så mit råd er at besøge hende.. Bor du som jeg, i Jylland, så lov mig du prioriterer at lave en aftale med hende når og hvis du kommer til Sjælland, du vil IKKE fortryde det. Rikke har agenturet på Ulla Dessous i Danmark og jeg ved der allerede er nye forhandlere af Ulla Dessous på vej – jeg lover at holde jer opdateret!

DSC_0058
Ulla Dessous Model: Carla
DSC_0052
Ulla Dessous Model: Carla
DSC_0031
Ulla Dessous Model: Carla
DSC_0040
Ulla Dessous Model: Carla

 

 

 

 

 

 

 

DSC_0084
Ulla Dessous Model: Carla
DSC_0090-2
Ulla Dessous Model: Carla

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg vil opfordre dig til at besøge Rikkes web-shop og evt. lave en personlig aftale med hende, jeg er sikker på hun også vil guide dig hvis du ringer til hende – her er link:

http://rikkeharbo.dk/shop/frontpage.html

Link direkte til Ulla Dessous hjemmeside hvor I kan se hele deres kollektion:

http://www.ulla.de/de/index.html

Facebook Comments

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *