Endelig kan jeg kalde mig certificeret Stylecoach

En drøm der er gået i opfyldelse

Jeg har siden februar måned, knoklet røven ud af bukserne (undskyld ordvalget), for at blive så dygtig en Stylecoach som muligt. Uddannelsen er forløbet over 4 moduler, men mellem hvert modul har der været masser af lektier/opgaver. Jeg har øvet mig på veninder, naboer, mødregruppe - 1.000 tak til jer <3 

Da jeg tog beslutningen om, at det her var den rigtige vej for mig, den rette hylde, så vidste jeg også, at mit fokus ville være på de kurvede kvinder. Dem med store numser, bløde lår, bløde maver, store bryster, "grevinde-gardiner", de fyldige, lækre og smukkeste kvinder, set med mine øjne <3 Det er de kvinder, jeg bedst selv kan identificere mig med - og omvendt. Når jeg selv er blevet betjent af en lille nips, har jeg aldrig følt mig sådan rigtig godt tilpas.. Har altid tænkt, at hun nok synes jeg var fed og generelt aldrig følt mig rigtig tryg. Derfor tænker jeg også, at I vil have det bedre med en kurvet Stylecoach, som I kan identificere jeg med og føle jer tryg ved <3

I skal vide, at jeg glæder mig, til at stylecoache jer og få jer til at føle lækkerheden - indefra og ud! Jeg kan stylecoache dig, til at blive den bedste udgave af dig selv. Det kommer til at ske med højt humør og humor, for det skal også være sjovt! Det skal have værdi for dig, som menneske og som kvinde <3

 

Make-over - før og efter billeder

En af mine bedste veninder, var så sød at sige ja til, at stå model til min eksamensopgave. Eksamens opgaven var en total "make-over", lige fra hår, make-up og til tøj naturligvis. Jeg havde inden make-overen fået et dejligt forhold til, og samarbejde med pigerne nede Hos Maggie i Viborg og var ikke i tvivl om, at de skulle ligge forretning til. Mage til skønne piger skal man altså lede længe efter - de favner virkelig deres kunder og jeg forstår godt, hvorfor de har SÅ mange stamkunder <3

Jeg var også heldig, at mange af brandsene, gerne ville sponsere et sæt tøj til min model, så Tanja fik også en lækker, stor pose tøj ud af dagen. Det skal lige siges, at opgaven blev lavet den 10. maj, nok på den varmeste tirsdag i maj måned. Hun knoklede med at skifte tøj i et prøverum på 1. sal, behøver jeg fortælle at det var en varm fornøjelse??

Her er før billederne af hende i et sæt af hendes hverdagstøj, hendes stilkerne er afslappet og "før" billedet af ansigtet er på dagen, hvor hun mødte op uden make-up og lige stået ud af badet (hendes hår er ikke så uglet ellers) 😉

Som I kan se er hun kommet under kyndig behandling hos min søde og dygtige frisør Karin, indehaver af Barbershoppen i Arden - 1.000 tak for make-over af Tanjas hår, det blev så flot!

Da Karin var færdig med at style hendes hår, gik turen videre til Laila, den dygtigste og sødeste MUA (Makeup-artist) - hun kan trylle! Laila blev i marts nr. 3 til DM i makeup, og er derudover kosmetolog og igang med at uddanne sig til at kunne lave permanente bryn. Udover det er hun også uddannet negletekniker, ja, hun kan faktisk det hele! Hun er indehaver af egen klinik, Looks By Laila og holder til i Negleshoppen i Hadsund - hun er køreturen værd, I promise <3

2016-05-10 08.43.162016-05-10 08.43.332016-05-10 10.08.012016-05-10 12.15.44

 

Tanjas stilkerne er "afslappet" og det var vigtigt for mig, at hun var med mig undervejs og følte sig godt tilpas - og vigtigst af alt, at hun havde den rigtige FØLELSE! Følelsen af lækkerhed, indefra og ud og det havde hun. Det kunne jeg både se og mærke og hun har da også fortalt, at hun havde haft en fantastisk dag <3 

Min eksamensopgave lød på 2 stylinger, men når nu vi var nede Hos Maggie i Viborg, og håret var sat, makeup'en var lagt og jeg var varm, så skulle der da styles igennem - så here we go!

2016-05-10 16.45.09 2016-05-10 15.11.05 2016-05-10 15.12.08 2016-05-10 15.47.20 2016-05-10 15.48.10-1

 

 

 

 

 

 

 

 

Billede 1: Har stylet hende i en hvid top inderst, herover en hvid t-shirt med print fra ADIA samt en sort jakke fra Junarose. Bukserne er de lækreste jeans i den skønneste sommerfarve fra danske Qúe, som er en del af Godske Group. Hertil har hun et par fede "herresko" på. 

Billede 2 & 3: Vi slår over i den lidt mere feminine stil, da hun nu er stylet i en stribet nederdel, strømpebukser og en støvlet med hæl. Hertil en enkel, sort t-shirt, som alligevel giver lidt kant til sættet, med den buede afrunding forneden. Nederdel og t-shirt er begge fra ADIA og er begge i en lækker, behagelig jersey, der er ikke noget der strammer. Jeg har til sættet valgt en lang, sort habitjakke fra Q'neel, i en blød og lækker kvalitet. Når man som Tanja, er fra den "afslappede" stilkerne, er det vigtigt, at det tøj man har på er behageligt. Men derfor kan man jo sagtens føle sig både feminin og mange andre ting. 

Billede 4 & 5: I dette sæt, er vi stadig ovre i den feminine følelse, den sorte kjole er fra Qúe, den er i en vildt lækker jersey, som falder flot. Derudover har den også en meget fin detalje, med de asymmetriske længder. Udover kjolen valgte jeg en kjole/jakke fra Carmakoma, i en meget fin farve, som underspiller det feminine på bedste vis. Også den er i et lækkert materiale, som gør at man kan bevæge sig. 

2016-05-10 15.27.19 2016-05-10 15.28.07-1 2016-05-10 16.11.57 HDR-2 2016-05-10 16.12.37 2016-05-10 16.12.57-1

 

 

 

 

 

 

 

 

Billede 6 & 7: Her er hun stylet i den lækreste jerseykjole fra N+ by NÖR Denmark og den lækreste lammeskindsjakke med fede detaljer, ligeledes fra N+ by NÖR Denmark. Til sættet har vi igen valgt "herreskoene". I dette sæt har Tanja følelsen af at være "rå" men samtidig er hun i sin komfortzone. Kjolen er blød og behagelig, ja selv skindjakken er blød og har masser af stræk, den er en god investering. 

Billede 8,9 & 10: Tanja er glad for bukser, så jeg udfordrede hende lidt, med disse sølvbukser fra Studio. Inderst har hun en tunika på fra N+ by NÖR Denmark, dertil et stort bælte og yderst en rigtig fed skjorte/jakke fra ADIA. Stadigvæk bevarer jeg hendes stilkerne men giver hende kant med sammensætningen af styles og accessories.

 

makeover 2016-05-10 14.56.03

Billede 11: Her er hun stylet i et rent sæt fra Junarose, et par jeans, en lys top inderst, en mønstret top samt en sort jakke. Det er helt bevidst at jeg har valgt 4 styles, det giver kant til udtrykket. Jakken falder flot og giver god længde, ligesom den lange halskæde er med til at forlænge og dermed slanke overkroppen. 

Billede 12: Sidst men ikke mindst, er hun stylet i forskellige materialer og farver. Bukserne er i sort skind, fra Qúe og hertil har jeg stylet hende i den smukkeste satinkappe fra MAT. Hertil har jeg givet hende en jakke på i det blødeste og lækreste alcantar fra danske PRIZE i den smukkeste "cognac" farve. 

Jeg har ved alle sæt brugt forskellige accessories, det er et meget powerfuldt værktøj til at give kant med - og det kan vi jo godt li', ikke sandt?

Jeg modtager meget gerne kommentarer, også gerne konstruktiv kritik 🙂

Sidder du nu og tænker at det kunne du også godt tænke dig at prøve, så skriv til mig, så finder vi ud af hvad det er netop DU har brug for, for at komme videre med din stil <3

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *